Spring til hovedindhold

Om fonden

Vi arbejder for et landskab,
hvor natur og erhverv holder hinanden i live.
Det er ikke science fiktion. Det er i Skive.
Ikke i en fjern fremtid. Men her og nu.

Et stærkt fundament for handling

Klimafonden Skive er skabt for at gøre visioner til virkelighed. Vi blev stiftet som erhvervsdrivende fond med et begrænset kapitalgrundlag, og vores handlekraft hviler derfor på evnen til at tiltrække og forvalte midler udefra.

I 2025 sikrede vi finansiering fra både private og offentlige fondsgivere for de kommende fire år. Det giver os et solidt afsæt. Et økonomisk fundament, der gør det muligt at løfte blikket og udvikle fonden som forretning – samtidig med at vi leverer på vores kerneopgaver. Det giver rum til at styrke og udbygge strategiske partnerskaber og til at indgå nye samarbejder, også med kommuner uden for vores nærområde.

Klimafondens vision handler om en bæredygtig fremtid

En fremtid, hvor vi ikke blot bruger løs af naturens ressourcer, men hvor vi samtidig genopbygger dem gennem den måde, vi producerer på. Hvor løsningerne er knyttet sammen i brugen af det åbne land og fjorden. Til fordel for erhvervsudvikling, bæredygtighed og biodiversitet.

Vi arbejder ud fra afgrænsning af problemer og på tværs af kommunegrænser.