Klimafondens vision handler om en bæredygtig fremtid
En fremtid, hvor vi ikke blot bruger løs af naturens ressourcer, men hvor vi samtidig genopbygger dem gennem den måde, vi producerer på.
En fremtid, hvor vi ikke blot bruger løs af naturens ressourcer, men hvor vi samtidig genopbygger dem gennem den måde, vi producerer på.
Her spiller landbruget en ny og positiv rolle, hvor vi dyrker mere på mindre plads i omstillingen til biobaseret produktion, som gør en positiv forskel for klima og miljø. En produktion, som sætter nye sunde fødevarer, bæredygtige materialer og grøn energi på hylderne.
Fjorden bliver et fælles gode med plads til både rekreation og erhverv på en måde, så naturen får det bedre.
En spirende CO2-industri skaber vækst og nye arbejdspladser, så klimaindsats og lokal udvikling går hånd i hånd.
Og biodiversitet ikke længere kun er et naturhensyn, men bliver en reel konkurrencefordel.
Landbrug, fjord, industri og biodiversitet skal ikke udvikle sig i hver sin silo, men spille sammen i et fælles kredsløb. Det er et spørgsmål om at se potentialet og naturens præmisser i samspil.
Det fremtidsbillede kalder vi det regenerative produktionslandskab.
Og vi fremkalder det allerede her på egnen, hvor vi bor, i et levende laboratorie… et fysisk demonstrationsområde, der danner rammen for innovation.
Her udvikler vi prototyper på fremtidens landskaber med bio- og naturbaserede forretningsløsninger på tværs af brancher og sektorer.
Vi bygger forskningsfaciliteter til test og dokumentation.
Og vi afprøver, hvordan lovgivning og praksis kan spille bedre sammen, så grønne teknologier kan komme hurtigere i brug.
Vi tester i stor skala. Vi sætter fødderne i marken, hænderne i jorden og hovederne sammen – landmænd, forskere, virksomheder, politikere og myndigheder. Så partnerskaber bliver til handling og handling til nye bæredygtige løsninger.
Denne systemiske tilgang giver jordnære bioløsninger. Løsninger, der spirer i den lokale jord, men som er stærke nok til at vokse ude i verden.
Vi bygger vores virke lag for lag. Først synlighed. Dernæst troværdighed gennem dokumenterede resultater. Og til sidst indflydelse – som en aktør, der er med til at sætte retning. Det er sådan, vi opbygger legitimitet. Og det er sådan, vi styrker vores license-to-operate, så ambitioner kan omsættes til konkret handling for en bæredygtig fremtid.
Vi ved, vi er lykkedes, når virksomheder og landbrug deltager aktivt i udviklingen af nye løsninger. Når vores arbejde skaber synlige resultater for klima, natur og lokal udvikling. Når vores demonstrationsområde bliver et forbillede, der inspirerer andre – lokalt, nationalt og i Europa.
Samarbejde er ikke et supplement til vores arbejde, men forudsætningen. Nye alliancer gør det muligt at bringe fondens vision bredere ud og sikre den nødvendige økonomi til at handle.
Vores tilgang er enkel: Samarbejder skal skabe værdi for alle parter.
Kun sådan kan vi påtage os rollen som katalysator og brobygger i den grønne omstilling.